+54881700 vuc@vucstor.dk

Berufsförderungsinstitut Vienna

Austria

The Berufsförderungsinstitut Wien / Vocational Training Institute Vienna (BFI Wien)

Berufsförderungsinstitut Wien/ Erhvervsuddannelsesinstituttet Wien (BFI Wien) er et af Østrigs førende institutter for medarbejderorienteret erhvervs- og efter- og videreuddannelse. Instituttet blev oprettet af ”Federal Chamber of Labour” og ”The Austrian Trade Union Federation” i 1959.

BFI Wien udbyder uddannelser med det formål at styrke den faglige og sociale integration af vores målgrupper samt at sikre deres arbejdspladser og re-integrere dem på arbejdsmarkedet. BFI Wien arbejder for offentlige institutioner såsom den østrigske nationale arbejdsformidling, Wiens Beskæftigelsesfond, forskellige ministerier og europæiske organisationer samt for virksomheder i den private sektor inden for handel, service og industri. BFI Wien har datterselskaberne ”Fachhochschule des BFI Wien” (University of Applied Sciences BFI Wien), ”Schulen des BFI Wien” (Handelsskoler i BFI Wien).

BFI Wien tilbyder en bred vifte af uddannelser inden for erhvervsuddannelse og træning, vejledning og karriererådgivning og aktivering. Erhvervsuddannelse omfatter områder som it- og kommunikationsteknologi, turisme, sundheds- og sociale tjenester, transport og trafik, byggeri, træ, metal og elektricitet.

For at kunne inkludere personer med kort uddannelsesbaggrund, indlæringsvanskeligheder og handicaps, samt unge der forlader skolen tidligt, er grundlæggende færdighedsuddannelse centralt i mange af BFI Wiens programmer. I de fleste tilfælde er grunduddannelsen en del af en længere erhvervsuddannelse. Enten er den integreret i uddannelsen, eller også gennemføres den før den efterfølgende erhvervs- eller tekniske uddannelse.

BFI Wiens tilbud inden for grundlæggende færdighedstræning inkluderer regning og matematisk-logisk forståelse, skrivning og kommunikation, sociale færdigheder og tysk, som teknisk- eller som andetsprog. Eksempler herpå kan være “Integrative Vocational training courses”, som følger den østrigske erhvervsuddannelseslovgivning, “Jugendwerkstatt (ungdomsværksted)” og “Lernwerkstatt (læringsværksted)”, som er en særlig mulighed for unge fra 15 til 17 år, der skifter fra skole til lærlingeuddannelser og arbejde. I øjeblikket beskæftiger BFI Wien omkring 600 medarbejdere og arbejder sammen med 600 freelancere. BFI Wien uddanner omkring 40.000 studerende om året.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.  Læs mere